Andreas Tophøj

Andreas Tophøj er violinist og spillemand, opvokset i det sydvestjyske, i dag bosiddende på Tåsinge, hvor han er én blandt mange fine musikere i det levende fynske folkemusikmiljø. Han optræder med ”Basco” og duoen ”Andreas Tophøj & Rune Barslund” og er tredobbelt prisvinder ved DMA-folk for ”Årets Album” (2009 og 2017) samt ”Årets Track” (2012). Han har tillige nomineringer som ”Årest Musiker” fra 2015 og 2017. Andreas har virket i teaterforestillinger, på film og TV samt medvirket på mange indspilninger.

Andreas er en flittigt turnerende musiker i store dele af Europa og Nordamerika. Spillet er energisk og klangfyldt, og Andreas kommer fra stolte danske musiktraditioner og trækker på stærke amerikanske og skandinaviske inspirationer.

Han har en kandidat fra Det Fynske Musikkonservatoriums Folkemusiklinje og et ophold fra Berklee College of Music, Boston i USA. Andreas er en flittigt benyttet underviser i mange sammenhænge – MGK Syds folkemusiklinje, Kolding Musikskole, Syddansk Musikkonservatorium, på Syddansk Folkemusik Talentskole og med Folkbaltica Ensemblet

Telefon

6165 2661

Facebook

Basco

Tophøj & Barslund