Christian Søgård

har spillet Jazz, Viser og Verdensmusik siden 2005. Et frugtbart samarbejde med tekstforfatterne Pernille Plaetner og Rune T Kidde, har i høj grad medvirket til trioens originalitet. En lang række spillesteder landet over har efterhånden haft besøg af de tre spillemænd (se kalenderen).

I 2013 indledtes et samarbejde med Morten Carlsen (New Jungle Orchestra) der medvirker som solist på saxofon og taragot ved udvalgte koncerter og cd’en “Stjerne langt fanden i vold”.

Mange andre musikalske opgaver er det også blevet til hen af vejen. Christian har lært at spille harmonika i Grønland og har et nært kendskab til traditionel grønlandsk musik. Derfor er det helt naturligt når trioen transformerer sig til Christian Søgaard Polka/Vajgat Band og underholder med grønlandsk dansemusik en hel aften.

Christian Søgaard Jazz á la Django Trio dækker over når trioen spiller cafejazz fra 30’erne.

Den rendyrkede dansemusik er dem heller ikke fremmed. Christian Søgaard Trio Grande er med tilføjelsen af sangerinde og trommeslager et fuldendt orkester, når det gælder standarddanse som quickstep, cha-cha-cha, engelskvals, rumba og jive m.v.

Endvidere kan man opleve trioen som backing for den afrikanske jazz/soul/gospel sangerinde Miriam Mandipira.

Siden 2006 har trioen spillet en række koncerter med Rune T Kidde. Det var et stor chok for alle, da han pludselig døde 21. oktober 2013. Læs DR´s nekrolog I 2017 begyndte CST at optræde med en speciel Fortællekoncert. Som er en fortælling om Runes liv.

I 2014 og 2015 medvirkede CST på Peter Abrahamsens Kaj Munk og Emil Aarestrup cd’er

Telefon

2183 9891

Facebook

Website