Nekrolog
For få dage siden fik jeg nærmest ved et tilfælde at vide, at Torild Aasen (harmonikaspiller – og underviser), der i en lang årrække havde været medlem af vores afdeling, var død, 65 år gammel. Hun bisattes i Kværndrup i lørdags, d.12.august 2023.
Jeg vidste godt, hun var blevet alvorligt syg, for hun kontaktede mig og var meget åben om sin sygdom, der var arveligt betinget og desværre livstruende.
Gennem de senere år har jeg/DMF jævnligt været i kontakt med hende pga. nogle arbejdsskader og andre problemer, og jeg oplevede hende som et spændende, direkte og humoristisk menneske, der var indstillet på at løse problemer, når og hvor hun mødte dem.
For et par år siden deltog hun i vores GF, og jeg husker tydeligt hendes glæde ved at mødes, spille og snakke med sine kolleger.
Et blik på hendes cv vidner om en farverig personlighed, der bl. a. har været sømand og langturschauffør, inden hun tog en læreruddannelse og blev underviser på både aften- og musikskoler.
Må hun hvile i fred!
Inger Allan
Formand for DMF Svendborg Afd.